Dall Mølle forsiden foreningen aktiviteter landsbyerne arkivalier årsskrifter beretninger efterlysninger links mail gæstebog Arkivet har åbent den første og sidste tirsdag i måneden kl. 19-21 eller efter aftale. - lukket i skoleferier.      Lokalhistorisk Arkiv for Ferslev, Dall og Volsted Sogne. Kuriosum          Gaardejer Frederik Frederiksen, Pederstrup pr. Svendstrup, fortæller om sin Morfar, Laust Lundsgaard, der ejede Lundsgaard i Ferslev fra 1860-1886, at han var lidt af en Original. Han var på den Tid den eneste i vid Omkreds, der gav sig af med Hesteslagtning. Han var også Handelsmand, vel Hestepranger, og kom som saadan vidt omkring til Markeder i hele Nordjylland. Naar han drog hjemme- fra, og Konen spurgte : "Naa, Laust, hvornaar kommer du saa hjem igen?". Saa svarede han: "Det ved a saagu it, men kommer a til Byen igen, skal du ikke være den sidste, a besøger."          Laust Lundsgaards Vædder blev engang bukket ihjel af Provstens Vædder. Laust og Provsten var slet ikke gode venner, langtfra. Laust vilde gerne have god Erstatning af Provsten, hvad han efter Rimelighed ogsaa kunde tilkomme, da Slags- maalet mellem Vædderne var foregaaet på Lundsgaards Mark, men Provsten var ikke saa lidt gerrig og vel ogsaa vanskelig at komme til Rette med. Det gjaldt der- for om at bære sig fiffigt ad.          Naa, Laust listede sig op til Højærværdigheden og med bestemt Mine stam- mede han: "Ja, Deres Højærværdighed, det er saagu rent galt fat, mi Vædder har bukket Provstens Vædder, og nu er den død!"          Og Laust var da meget ked af det. Det var to værdifulde Dyr, begge to, men Laust mente nu, at hans Vædder var lidt mere værd end Provstens.          Provsten gned sig i Hænderne og mente, det havde vel ikke nogen Betyd ning om den ene Vædder var mere værd end den anden, de var vel lige gode. Der maa gives Erstatning, min gode Laust Lundsgaard, og under 15 Rigsdaler gaar jeg aldrig.         " Ja, ja saa siger vi det!" sagde Laust, han ymtede noget om, at det dog var en god Pris for en død Vædder.          De qik nu ud for at se paa den døde Vædder. Stor var Provstens Forbav- selse, da han saa, det var Lundsgaards Vædder, der var død. "Ja, a sagde jo, at den var død!"          Provsten maatte betale Erstatningen, som han selv havde fastsat. Arkivets årsskrift 1988.     Kilde: "Danske gårde" af La Cour.